Ilden
Glasstangen varmes langsomt over flammen – i værkstedet eller i en genskabt esse af ler, som perlemagerne brugte i vikingetiden.
Kom med ned i mosset
Kig nærmere
Små glasskatte fra skovbunden
Fluesvampe, dugdråber og perler – formet over flammen og gemt mellem fugtigt mos og bøgeblade. Hver lille ting har sin egen fortælling.
Fundet i mosset
Skovbundens skatte
Alt er lavet i hånden, ét ad gangen. Derfor ligner ingen af dem helt hinanden – ligesom svampene i skoven.
Når ildfluerne tændes
Dagens fortælling
Fra flamme til skovbund
Sådan bliver de til
Den samme grundteknik som for over tusind år siden: varme, tyngdekraft, tålmodighed og en rolig hånd.
Formen
Det bløde glas vikles og drejes, mens prikker, striber og snoninger lægges på – ét lag ad gangen, som dug på et blad.
Skovbunden
Efter en lang, rolig afkøling er glasset klar til at flytte ind – på en skuffe, i en potteplante eller på træet til jul.
Om værkstedet
Perlemageren fra markedspladsen
Bag Valbjørn Art står en vikingeformidler, der har lært at lave glasperler, som håndværkerne gjorde det på vikingetidens markedspladser – over en lille esse af ler, med trækul og blæsebælg, ude under bøgetræerne.
Hver perle bærer spor af den flamme, der formede den.
I dag laves det meste ved brænderen i værkstedet. Men tempoet er det samme: langsomt, nysgerrigt og helt nede i detaljen.
Læs hele historien
Et lille hvilested
Skynd dig langsomt.
Glas kan ikke forhastes – og det kan gode ting heller ikke.